”Jeg har fornøjelsen af at arbejde sammen med Søren i forbindelse med kommunikation og PR. Søren har en sjælden evne til at sætte sig ind i tekniske emner og omsætte dem til vedkommende og klare fortællinger – fra artikler og blogindlæg til en strategisk kommunikationsplan i forbindelse med større organisatoriske ændringer.
Søren er ikke bare dygtig til sit håndværk – han er også en behagelig og engageret samarbejdspartner, som jeg altid føler mig i trygge hænder hos.”
— Jeanne Laisbo, CMO i Delegate
“Søren Kitaj besidder noget, der i kommunikationsverdenen er ekstremt sjældent: Han kombinerer strategisk overblik og skarp styring med en ualmindelig stærk pen og solidt håndværk. Kort sagt: Han er både en fremragende journalist og en fremragende kommunikationsstrateg.
I Orkla Danmark bruger vi Søren til begge dele – både de store projekter, der kræver kritisk overblik, og de hurtige leverancer, hvor LinkedIn-opslag skal skrives, historier pitches, videoblogs optages og redigeres, eller nye idéer til podcasts skal udvikles.
Alt det løser Søren med ro, overblik og et ualmindeligt behageligt væsen. Det er en kæmpe fornøjelse at arbejde sammen med ham.”
— Kim Ege Møller,
kommunikationschef, Orkla Danmark
"Søren er en dygtig journalist og kommunikationsrådgiver, som vi har brugt til en lang række forskellige opgaver. Søren er især skarp til pitche historier ind til landsdækkende medier og se muligheder, som andre ikke ser.
Samarbejdet har også været en fornøjelse: Der sker noget i en fart, man bliver løbende orienteret, og hvis vi møder udfordringer, finder Søren altid en god løsning.
— Niels Them Kjær, Kræftens Bekæmpelse
”En fængende journalistisk pen og ekstraordinært hurtig til at spotte og fortælle netop de historier, der kan få spalteplads i medierne og målgruppen til at lytte. Det vil jeg fremhæve som nogle af Sørens allerstørste styrker efter at have arbejdet med ham gennem 8 år, på et væld af projekter på tværs af brancher. Han er garant for ærlig rådgivning, pakket ind i en sjælden ordentlighed og insisteren på at sikre den størst mulige værdi for kunden.”
— Mia Palvig Fabricius, stifter af Palvig Reputation
”Søren Kitaj har været en uvurderlig samarbejdspartner i vores bestræbelser på at udvikle et fængende blogunivers. Han formår altid at finde den gode vinkel inden for meget forskelligartede emner og til en kræsen læserskare af undervisere og fagfolk inden for undervisning og fremmedsprogstilegnelse.
Han er dygtig og initiativrig, hvilket er en fantastisk egenskab at have i en journalistisk samarbejdspartner. Og så er han ganske enkelt en fornøjelse at samarbejde med – nysgerrig, ligefrem og professionel.”
— Nicklas Augustine, forlagsredaktør i Minlæring